Min skriverejse

Jeg kommer gerne ud og fortæller om min skriverejse fra spæd start med fuldtidsjob som psykolog og sporadisk weekendskrivning til deltidsjob, fire udgivelser og flere på vej.

For nylig deltog jeg på en af Skriveværkstedets skriveworkshops, men det kunne også være hyggeligt f.eks. at komme forbi et bibliotek til en bogsnak.

Skizofreni

Min fagbog En ud af hundrede - Om unge og skizofreni skrevet særligt til socialfaglige medarbejdere er netop udkommet, og jeg kommer meget gerne ud på produktionsskoler, jobcentre og andre relevante steder for at tale om emner som:

  • Hvad er skizofreni egentlig?
  • Hvordan skelner man skizofreni fra eksempelvis angst og depression?
  • Hvordan hænger sociale forhold, traumer og skizofreni sammen?
  • Hvordan bliver man bedre til at genkende tidlige tegn på mulig skizofreni, og hvilke behandlings- og støttemuligheder findes der?
amsterbil

Skriv til mig via kontaktsiden, så kan vi tale om de praktiske detaljer.