En ud af hundrede - om unge og skizofreni

I En ud af hundrede får du svar på spørgsmål som disse:

  • Hvad er skizofreni?
  • Hvem rammes?
  • Hvordan spotter jeg de tidlige tegn?
  • Hvordan hjælper jeg bedst, hvis jeg får mistanke om, at nogen omkring mig lider af skizofreni?
  • Hvor meget kan man tåle, hvis man har udviklet skizofreni?
  • Hvordan ser fremtiden ud efter en skizofrenidiagnose?
En ud af hundrede 3D

En ud af hundrede henvender sig især til dig, der arbejder med sårbare mennesker, og som gerne vil kunne opdage tegn på skizofreni så hurtigt som muligt. Mit håb er, at bogen ikke bare vil være fuld af information om et super spændende emne, men også vil kvalificere det vigtige arbejde, du gør.

 

 

 

Den sociale vinkel

En ud af hundrede har et særligt fokus på samfundsmæssige og sociale forhold, som enten bidrager til udviklingen af skizofreni eller besværliggør den rigtige indsats efter diagnosticeringen. Det er nemlig sådan, at udsatte unge med svære opvækstvilkår har omkring dobbelt så stor risiko for at udvikle skizofreni som andre unge. Det betyder blandt andet, at symptomerne kan drukne i andre komplekse vanskeligheder som misbrug, hjemløshed og generel mistrivsel. Og når først diagnosen er stillet, er der alt for mange, der havner på kanten af eller helt uden for samfundet i en marginaliseret tilværelse præget af arbejdsløshed, misbrug og ensomhed.

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi, der arbejdet i 'systemet', bliver dygtigere til både at spotte de sårbare unge i tide og at samarbejde med hinanden om at gøre det, der virker.

Vil du læse En ud af hundrede?

Køb den her!

Eller bestil din egen signerede kopi og spar portoen ved at skrive mig en besked her.