At stille diagnosen

Den diagnosemanual, vi bruger i Danmark, når en psykiatrisk lidelse skal diagnosticeres, hedder ICD-10. I den er der en overordnet beskrivelse af skizofreni samt en række underkategorier såsom paranoid skizofreni og simpel skizofreni, som hver især har nogle særegne kendetegn. Men disse undergrupper er allerede taget ud af den amerikanske diagnosemanual DSM-V, som for nylige har været igennem en større revision, og en del tyder på, at underkategorierne på samme måde vil bortfalde i næste version af ICD, som er lige på trapperne. Derfor vil jeg bare opridse de overordnede kriterier for skizofreni, som de ser ud nu.

Nedenfor kan du derfor se de kriterier, en dansk psykiater i første omgang kigger efter, når en skizofrenidiagnose skal stilles:

 

Symptomer gennem mindst en måned:

I denne periode skal følgende være opfyldt:

  • Et eller flere førsterangssymptomer eller vedvarende ”bizarre” vrangforestillinger

 

     eller to eller flere af følgende symptomer:

  • Vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold
  • Sproglige tankeforstyrrelser
  • Kataton adfærd (dvs. bevægelsesforstyrrelser)
  • Negative symptomer.

 

Vrangforestillinger kan forstås som usandsynlige eller ukonventionelle ideer eller antagelser, som ikke deles af andre mennesker inden for samme kulturelle fællesskab. Det kunne f.eks. være den forestilling, at du er en mekanisk dukke forklædt som menneske, eller at CIA aflytter dig døgnet rundt via en chip i din mave.

Hallucinationer kan forstås som sanseindtryk, som opstår uden nogen sansemæssig forankring i virkeligheden. F.eks. det at høre en lyd, uden at noget laver den lyd, at se en skikkelse i et tomt lokale eller at registrere lugten af skrald, selvom der ikke er noget skrald, der lugter.

Tankeforstyrrelser kan opdeles i objektive (udefra observerbare) eller subjektive (oplevet af den ramte selv) og beskriver forstyrrelser i den måde, man tænker på. F.eks. oplevelser af, at ens tanker er plantet i ens hoved af nogle andre, at tankerne pludselig kan løbe løbsk, eller omvendt at de pludselig forsvinder fuldstændigt. Disse og mange andre fænomener kan vise sig i den ramtes tale, som kan blive springende, forvirret, hakkende, alt for hurtig, vag osv.

Negative symptomer beskriver fænomener som manglende motivation og fremdrift, dårlig social funktion, isolation og tilbagetrækning og affektaffladning, dvs. et afdæmpet følelsesliv, sprogfattigdom m.m.

 

Udover ovenstående skal man have udelukket, at symptomerne stammer fra noget fysisk, det kunne være en hjerneskade, og være sikker på, at der ikke primært er tale om symptomer på stofmisbrug eller på en affektiv lidelse som bipolar affektiv sindslidelse (det, man tidligere kaldte at være maniodepressiv).    

                      Det er den nuværende beskrivelse af skizofreni, som angiver de nødvendige og tilstrækkelige kriterier for at kunne stille diagnosen. Det betyder ikke, at diagnosen er skrevet i sten; den vil formentlig blive ændret igen og igen, efterhånden som vi lærer mere om lidelsen, og diagnosemanualen opdateres. Og det betyder absolut heller ikke, at listen er udtømmende; et menneske med skizofreni har ofte en hel stribe af symptomer eller klager, som ikke står i manualen. Med andre ord skærer diagnoserne til benet i deres beskrivelser, og det enkelte menneskes psykiske vanskeligheder er altid mere komplekse end den diagnose, der bedst indfanger dem.

 

Andre lidelser

Udover skizofreni findes der en række andre psykoselidelser som for eksempel den stofudløste psykose, og det er også kendt, at man ved andre lidelser, især bipolar lidelse, men også ved svær depression eller borderline, af og til kan opleve (nær)psykotiske tilstande. I hvert enkelt tilfælde må det derfor afgøres, hvad den primære lidelse er, selvom det i praksis kan være svært at trække en skarp streg i sandet. Diagnosticeringen af psykiske lidelser er nemlig i udgangspunktet langt mindre eksakt end diagnosticeringen af fysiske, da der ikke findes prøver eller tests, som med 100 % sikkerhed kan fortælle os, hvad et menneske ’fejler’, når det menneske har det psykisk skidt.

Hvis du er interesseret i at læse mere om diagnoser og den såkaldte diagnosekultur, vi kan siges at leve i, kan jeg anbefale den ret kritiske antologi, Svend Brinkmann og Anders Petersen har redigeret om emnet. Den hedder: Diagnoser – perspektiver, kritik og diskussion og udkom i 2015.