Agathe

Agathe B.

Agathe er min debut som romanforfatter. Det er en lille, eksistentiel roman om grundvilkår ved tilværelsen, vi allesammen tumler med i en eller anden grad - ensomheden og meningsløsheden især.
Men det er også en fortælling om at lære sig selv bedre at kende igennem mødet med andre. Og eftersom intet i bogen var planlagt fra starten, har det været sjovt for mig som forfatter at læse med undervejs og at følge min hovedpersons udvikling, efterhånden som han måtte se sit eget selvbedrag i øjnene.
Bogens handling udspiller sig i Fontenay-sous-Bois lidt uden for Paris, hvor jeg selv boede som 18-årig, og flere af de patienter, hovedpersonen har i sin klinik, er inspireret af mit eget arbejde som psykolog.

Har du lyst til selv at læse med? Køb Agathe her!

NB Billedet er taget af Maria fra Book me up, Scotty!

  Udlandseventyr - den lille spurv flyver ud i verden!

Jeg er meget stolt over at kunne fortælle, at en række udenlandske forlag er blevet så glade for Agathe, at de har budt på rettighederne. Først kom det svenske forlag Sekwa (der især har specialiseret sig i fransksproget litteratur frem til nu) og det tyske forlag Hanser Verlag, som planlægger at lancere Agathe som en af de første bøger i deres nye imprint Hanser blau. Siden er det hollandske forlag Signatuur, Bjartur & Veröld på Island, Iperborea i Italien, Vulkan i Serbien, Numa Editoria i Brasilien, Anagrama i Spanien, ungarske Jelenkor, Gloria i Norge og Corpus i Rusland fulgt med, og de fleste af udgivelserne kommer formentlig til at ske i løbet af foråret 2019. Det ser dog ud til, at den hollandske udgave af Agathe  kommer allerede til efteråret!

Udpluk af anmeldelser

"Et lille stjerneskud. Anne Cathrine Bomann skriver med en sikkerhed, man sjældent ser." Pictures and Pageturners

"Agathe er fyldt til sin spinkle ramme med smukke billeder, poetisk skønhed, dyb menneskelig forståelse, himmelhøj eksistentiel filosofi og en livsbekræftende forvandling, der frydede mig helt ud til tåspidserne. Jeg kan kun sende den forpjuskede spurv videre ud i verden med mine varmeste anbefalinger." Skriv for livet

"Jeg håber, at bogen vil få uendelig meget omtale, for jeg er slet ikke i tvivl om, at havde den været udgivet på et af de store forlag, ville der ikke gå mange år, før den ville opnå klassikerstatus på baggrund af dens gennemført sparsomme og præcise sprogbrug, dens eviggyldige relevans og behandlingen af filosofiens og eksistentialismens største tanker." Book me up, Scotty!

“Denne lille roman (…) er flydende og poetisk i sit sprog, den har en lethed med sig fra første side og i flere glimt en befriende, stilfærdig humor midt i dens alvorlige temaer. På forunderlig vis holdes læseren fanget fra første til sidste side. Værd at lade sig berige af, hvad enten man er ung og utrænet psykolog eller selv på vej i sin nedtælling til pensionen.” Psykologernes fagmagasin P

 

      Bogrummet  ∗∗∗∗∗    Litteraturhuset  ♥♥♥♥♥♥   Julie the Book Cat  ∗∗∗∗∗ 

ACizaReklameBedst

Agathe på lyd

Jeg elsker selv at høre historier, mens jeg gør rent, går tur eller lignende, og du kan selvfølgelig også få Agathe som lydbog. Jeg har været så heldig at få den indtalt af Bent Otto Hansen med den karakteristiske, dybe stemme - hør en lydprøve og køb dit eget eksemplar her.