En ud af hundrede

Om unge og skizofreni

I En ud af hundrede får du svar på spørgsmål som:

→  Hvad er skizofreni?

→  Hvem rammes?

→  Hvordan spotter jeg de tidlige tegn?

→  Hvordan hjælper jeg bedst, hvis jeg får mistanke om, at nogen omkring mig lider af skizofreni?

→  Hvordan ser fremtiden ud efter en skizofrenidiagnose?

EN UD AF HUNDREDE  henvender sig især til dig, der arbejder socialfagligt med sårbare mennesker, og som gerne vil kunne opdage tegn på skizofreni så hurtigt som muligt. Mit håb er, at bogen ikke bare er fuld af information om et komplekst og spændende emne, men også vil kvalificere det vigtige arbejde, du gør.

Bag i bogen er blandt andet en værktøjskasse med tips til læsestof, frivillige organisationer med fokus på sårbare unge og meget mere. Der er også en sides opsummering af nogle af bogens vigtigste pointer samlet i en slags køreplan til dig, der arbejder med unge og gerne vil sikre dem den rigtige støtte.

Den sociale vinkel

EN UD AF HUNDREDE har et særligt fokus på samfundsmæssige og sociale forhold, som enten bidrager til udviklingen af skizofreni eller besværliggør den rigtige indsats efter diagnosticeringen.

Det er nemlig sådan, at udsatte unge med svære opvækstvilkår og sociale problemer har omkring dobbelt så stor risiko for at udvikle skizofreni som andre unge. Det betyder blandt andet, at symptomerne risikerer at drukne i komplekse vanskeligheder som misbrug, hjemløshed og generel mistrivsel.

Når først diagnosen er stillet, er der alt for mange, der havner på kanten af eller helt uden for samfundet i en marginaliseret tilværelse, der i værste fald opleves som meningsløs.

Derfor er der så vigtigt, at vi, der arbejdet i ‘systemet’ – f.eks. på job- og beskæftigelsescentre – bliver dygtigere til både at spotte de sårbare unge i tide og at samarbejde med hinanden om at gøre det, der virker. Det har jeg skrevet et indlæg om på Den Offentlige.

 

PRESSE

Vigtigvelskrevet og letlæselig bliver EN UD AF HUNDREDE kaldt af bogbloggeren bag Julie the Book Cat – læs hele anmeldelsen her.

I psykologernes fagmagasin P betegnes bogen som

“…en glimrende og ligetil indføring i lidelsens mangefacetterede natur for ansatte inden for social- og beskæftigelsesområdet, der har med unge mennesker at gøre. Men der er ingen hindring for, at ikke også eksempelvis pårørende til skizofreniramte unge eller fagpersonel med interesse i tilstandens udtryk hos unge mennesker vil kunne have god gavn af den viden og håndgribelige indføring, værket så fint giver i netop denne komplekse sammenhæng, der kan være mellem en diagnose af denne type samt de udfordringer, der som oftest helt normalt følger med at være ung.”

 

MENU
Anne Cathrine Bomann
FORFATTER & PSYKOLOG

M. AC_541@HOTMAIL.COM
T. +45 1234 5678

KØBENHAVN N