HVAD INGEN VED

Ny roman for unge ude nu

En bog om Imse og Jonas, to brødre fra Hillerød. En bog om at være anderledes og om endelig at træde ud af sin egen skygge. En bog, hvor der bliver svedt og kæmpet i en grøn bordtennishal, og hvor svaret på det spørgsmål, en af hovedpersonerne må stille sig selv, næsten ikke er til at leve med. 

 

★★★★★

 

♡♡♡♡♡♡

 

★★★★★

LÆSERreaktioner

Historien kan det, som kun rigtigt gode historier kan, nemlig at skabe et hul i tiden, hvor jeg dumpede ned og i to intense døgn levede med Jonas og Imse. Historien kommer både omkring mobning, venskab, savn og så seksualiteten i den sværeste, mest tabubelagte og afskyede form, der findes. Der eksisterer ingen lette løsninger på komplekse problemer, hverken i virkeligheden eller i Anne Cathrine Bomanns roman, men hvor er det vigtigt, at der skrives bøger om dem alligevel.

   LISE VILLADSEN, forfatter til YA-romanerne Tigerhjerte og Slet beviserne 

Mobning, ensomhed og fraværende voksne beskæftiger mange børne- og ungdomsbøger sig med, men jeg har ikke tidligere læst om pædofili. De vigtige emner bliver behandlet med nænsomhed og troværdighed. HVAD INGEN VED er for mig en klassisk, realistisk ungdomsbog. Som skolebibliotekar savner jeg realistiske ungdomsromaner med en dreng som hovedperson. Her er én! Bogen er oplagt til brug i danskundervisningen i udskolingen.

         CHRISTINA WUNG-SUNG, bausagerbooks

Kom med bagom

Da jeg startede på HVAD INGEN VED, skrev jeg bare derudaf uden at gøre mig de store tanker om metaperspektiver, budskaber og al den slags. Der handlede det bare om at udfolde mine karakterer og finde ud af, hvordan Jonas og Imse mon ville klare de udfordringer, jeg havde stillet dem overfor. Det var også først til sidst, jeg begyndte at overveje, om mit emne kunne virke stødende på nogen, og om jeg risikerede at blive misforstået og taget til indtægt for holdninger, jeg ikke har.
Jeg skriver det lidt kryptisk her for ikke at spolere bogens handling, men hvis du har lyst til at læse mere om mine tanker om HVAD INGEN VED og de til tider kontroversielle temaer, den behandler, kan du gøre det HER.

MENU
Anne Cathrine Bomann
FORFATTER & PSYKOLOG

M. AC_541@HOTMAIL.COM
T. +45 1234 5678

KØBENHAVN N